Siden Facebookgruppen ‘Samvær og Trivsel – til barnets bedste!’ blev oprettet i oktober 2014, har vi ønsket at danne en frivillig forening. Vores mål med at danne gruppen på Facebook, var at blive accepteret af medlemmerne som seriøse rådgivere med ønske om at sætte barnet i fokus for forældrenes skilsmisse. Vi ville vise medlemmerne, at vi giver korrekt og saglig rådgivning, med udgangspunkt i barnets bedste og efter 2 års virke i gruppen på Facebook, har vi rundet mere end 2200 medlemmer og der kommer fortsat nye medlemmer til hver dag. Dette giver os en tro på, at vores medlemmer har tillid til, at vi kan rådgive og hjælpe, med de udfordringer de kan møde.
I december 2016 blev vi officielt en forening. Med denne nye titel, åbner der sig en ny verden af muligheder og vi håber at kunne få lov til at søsætte nogle af de drømme vi har for fremtiden.

Fakta om Facebookgruppen:

  • Oktober 2014 – 31. december 2016 = 2315 medlemmer
  • 1. januar 2017 – 31. december 2017 = 4162 medlemmer
  • 3282 nye tråde om året (273.5 om mdr – ca 9 nye tråde om dagen)
  • Ca. 80 % kvinder og 20 % mænd
  • Størstedelen af medlemmerne er mellem 25 og 44 år
  • Ca. 3500 af vores medlemmer i gruppen er aktive
  • Medlemmer fra Danmark, de nordiske lande, Færøerne, Grønland, England m.fl.

Fakta om 2016:

  • Ca. 1000 rådgivninger fordelt på opslag i gruppen, telefonrådgivning, mailkorrespondance osv.
  • Rådgiverne har deltaget som bisidder i Statsforvaltningen 38 gange.
  • Vi har deltaget som bisidder i disse Statsforvaltninger: København, Ringsted, Højbjerg, Aabenraa, Aalborg og Ringkøbing

Fakta om 2017:

  • Ca. 1500 rådgivninger fordelt på opslag i gruppen, telefonrådgivning, mailkorrespondance osv.
  • Rådgiverne har deltaget som bisiddere i Statsforvaltningen og ved kommuner 31 gange.
  • Vi har deltaget som bisiddere i disse Statsforvaltninger: København, Ringsted, Højbjerg, Aabenraa, Aalborg og Ringkøbing